Varmlaminering i børnehaven — hvad du bør vide om indeklima og helbred

De fleste børnehaver i Danmark har en lamineringsmaskine. Den står typisk i personalerummet eller på et kontor og bruges jævnligt til at laminere bogstaver, tal, flanellografsagn, dagstavler og andet pædagogisk materiale.

Men ved du, hvad der faktisk sker kemisk, når du varmlaminerer?

Miljøstyrelsens undersøgelse

I 2008 gennemførte Miljøstyrelsen en grundig undersøgelse af lamineringsmaterialer anvendt i børneinstitutioner — altså børnehaver og vuggestuer. Rapporten analyserede 10 forskellige lamineringsfolier og undersøgte, hvilke kemiske stoffer der afgives under lamineringsprocessen.

Hvad de fandt

Varmlaminering bruger to typer materialer: polyester (PET) i yderlaget og PE-EVA-copolymer i inderlaget. Når disse opvarmes til 110–160 °C — som er normal driftstemperatur for en varmlaminator — kan følgende stoffer frigives:

• Fenol — irriterer luftveje og slimhinder, kan påvirke immunsystemet. Børn er mere følsomme end voksne.
• Toluen — et opløsningsmiddel med neurotoksiske effekter.
• Xylener (ortho-, meta- og para-xylen) — kan irritere luftvejene.
• Ftalater (DEHP) — klassificeret som hormonforstyrrende stoffer.

Miljøstyrelsens officielle anbefalinger

Baseret på fundene kom Miljøstyrelsen med to klare anbefalinger:

Shima Dobel fra Miljøstyrelsens Kemikalie-enhed forklarede det således:

Formaldehyd — klassificeret som kræftfremkaldende

Formaldehyd kan frigives ved opvarmning af plastmaterialer. Stoffet er klassificeret som kræftfremkaldende af fire uafhængige instanser:

Børn er ekstra sårbare

Forskning viser, at børn er mere udsatte for kemisk eksponering end voksne:

• Børn har umodne enzymer, som gør dem dårligere til at nedbryde og fjerne skadelige stoffer fra kroppen.
• Den estimerede daglige eksponering for mikroplast hos børn er betydeligt højere end hos voksne.
• I 2024 fandt forskere ved Stanford Medicine mikroplast dybt inde i børns tonsillevæv — ikke bare på overfladen.

I Sverige: «Giftfri förskola»

Naturskyddsföreningen i Sverige lancerede i 2013 projektet «Operation giftfri förskola» — et nationalt program for at fjerne miljøgifte fra svenske børneinstitutioner. En af deres 13 anbefalinger er:

Programmet har støtte fra den svenske regering og Upphandlingsmyndigheten, som har udviklet specifikke kriterier for giftfrie indkøb til børneinstitutioner.

Danmark har med Miljøstyrelsens egen rapport et endnu stærkere grundlag for at handle — anbefalingerne kommer direkte fra jeres egen myndighed.

Alternativet: koldlaminering

Koldlaminering fungerer uden varme og uden strøm. Papir, karton, planter eller andre materialer op til 5 mm føres igennem maskinen ved hjælp af et håndsving, og limen aktiveres med tryk — ikke temperatur.

Hvad er forskellen på varm- og Xyron koldlaminering?

Miljøstyrelsen testede også koldlaminering i sin rapport fra 2008. Koldlamineringsfolien bestod af polypropylen (PP) med akrylklæber — nøjagtigt det, Xyron bruger. Rapporten fandt ingen sundhedsrisiko ved dette materiale.

Sådan bruger børnehaver koldlaminering i praksis

Med Xyron 850 og udskiftelige kassetter kan børnehaven lave:

Med magnetlaminat

• Magnetiske bogstaver og tal — direkte på whiteboard
• Flanellografsagn — direkte på whiteboard
• Dagstavler og ugeplaner
• Tegn til tale-støttekort

Med dobbeltlaminat

• Klassisk laminering — samme beskyttelse som en varmlaminator

Med selvklæbende film

• Klistermærker af hvad som helst — billeder, navne, symboler

Med repositionerbar lim

• Materiale der kan flyttes rundt og genbruges

Alt dette med én maskine, uden strøm, uden afgasser og uden at fjerne børnene fra rummet.

Denne artikel er skrevet for at informere — ikke for at skræmme. Rapporten fra Miljøstyrelsen konkluderede, at de kemiske stoffer frigives i lave koncentrationer. Men som de selv påpeker: disse stoffer bidrager til det samlede kemikalietryk på børnene. Når der findes et alternativ, der eliminerer problemet helt, mener vi, det er værd at kende til.